Grene er godt, når de laves til flis bliver de hurtigere nedbrudt. Indtil da kan det være jorddække som holder ukrudt nede og holder på jordens fugtighed. Men man kan også sprede det ud i bedene og kultivere det ned i jorden. Så komposteres/nedbrydes det på stedet af jordens mikroorganismer og planternes rødder kan tage næringen efterhånden som den frigives.
Grene hører ikke til i en lille kompostbeholder, med mindre de er klippet til flis og så kan man ligeså godt fordele det som flis i haven.

Hvis du én gang har stået og bøvlet med lange grene i en lukket beholder med ellers færdig kompost, så gør du det næppe igen.
Kompost blandet med lange grene og et ønske om at få det ud af et ret lille hul nederst i beholderen med en fork eller skovl er opskriften på forhøjet blodtryk.
Lange grene
Klippet til flis kan man ligeså godt fordele det som jorddække i haven.
De vil være lang tid om at blive til kompost, og vil derfor være til besvær når det øvrige materiale er klar til brug. At stå og stikke ind i en kompostbeholder med en skovl eller fork for at få komposten ud og ramme lange grene der genstridigt sidder fast i resten af komposten kan få ens blodtryk alt for højt op....
Har du ikke en flishugger, så klip grenene et par gange og læg dem under en busk eller i et hjørne, det er meget bedre for alle, inkl. havens smådyr. Du kan selvfølgelig også lave kunstfærdige insekthoteller med grene.