En beholder er for mange en måde at sørge for at haven er opryddet og der ikke ligger noget og flyder, det tiltaler vores trang til orden.
Der findes et utal af kompostbeholdere. De fleste er udmærkede. Noget af det vigtigste er at man nemt kan få komposten ud.
Det letteste og billigeste er 3-5 pallerammer uden bund, men med et låg på toppen.
Den lukkede beholder er med til at holde på fugten. Hvis det er meget tørt materiale man putter i kan det være nødvendigt at vande for at sikre nok fugtighed, hvis beholderens udforming forhindre regnvand i at komme i den. En beholder med rent køkkenaffald har sjældent brug for ekstra vand.
I de fleste udformninger sikrer plastikbeholderen imod at rotter tager ophold i komposten, det kan være et argument for mange.
Snegle holder den lukkede beholder ikke ude og nogen oplever fra tid til anden at der er mange snegle i kompostbeholderen. Der er ingen naturlige fjender der kan komme ind og tage dem i en lukket beholder. Til gengæld kan man nemt indsamle dem eller sætte en ølfælde i beholderen.
Størrelse på kompostbeholder
Hvor stor den skal være afhænger jo helt af:
- husstandens størrelse
- ens forbrugsvaner
- hvor flittig man sortere og går ud
- havens størrelse
- havens plantetyper/indretning
- smag og behag
300 liter er en meget almindelig størrelse på lukket beholder.
Flere beholdere er måske en løsning for dig som er flittig til både at gå ud med køkkenaffald og som har en stor have der producerer meget affald.
En beholder på hjul der kan stå tæt på bagdøren i vinterperioden kan være rigtig godt. Så kan man en gang imellem køre den ned til de "rigtige" beholdere eller bunken og tømme indholdet over.
Her kan du læse om hvordan andre har stillet an med deres kompostering
Der er mange måder at gøre det på og der er næppe 2 der gør det helt ens.
Vi kommer næppe udenom at de grønne beholdere oftest er grimme at se på. Der er dog undtagelser fx den finske Kekkilä Globe som dog ikke umiddelbart kan købes som ny i dk mere @gladehaver har dog fra tid til anden brugte beholdere til salg.